Gummidele

Gummidele udstødning.jpg gummidele.jpg

Forlæng levetiden med gummidele

Gummidelene er ofte en overset detalje ved udskiftning af udstødning, men ved også at skifte gummi bliver kørekvaliteten forbedret og levetiden på udstødningen forlænget.
Det er surt, når en ny udstødning går i stykker allerede efter et par år. Det er irriterende for bilejeren og besværligt for værkstedet, der står med reklamationssagen. Årsagen er ofte lille og nem at undgå. Det handler om gummidele.

Gummidele er en lille uinteressant reservedel, der som regel ikke får den store opmærksomhed. Derfor bliver et eller flere af de oprindelige ophæng med gummi ofte genbrugt, når en bil får skiftet udstødningssystem eller dele af det. Men selv om gummidelene stadig ser pæne ud, er det ikke sikkert, at de opfører sig, som de skal.

Nyt gummi giver kørekomfort
Gummidelene bliver slidte og nedbrudt med tiden. Det mere ufleksible materiale giver flere vibrationer under kørsel. Hvis gummiophæng derimod er nye og faste, optager de bilens naturlige rystelser, hvad der både giver mere behagelig kørsel og beskytter udstødningen. 

Alle bevægelser i udstødningssystemet bliver nemlig jævnt fordelt over hele systemets længde og sker ikke bare lokalt ét sted. Det betyder, at selv om gummiophænget ved en bagdæmper er udskiftet samtidig med den, kan rystelserne sagtens give skader andre steder i systemet, hvor udstødningen er slidt, hvis ikke alle gummidele i hele systemet er udskiftet.

Lille investering med stor effekt
Nye gummidele er ikke den store investering. I forhold til en helt ny udstødning vil det rundt regnet være 10 procent oven i prisen, men problemet er ofte, at hverken bilejer eller værksted tænker på de små gummidele eller tillægger dem særlig stor værdi, og det er en fejl.

En god tommelfingerregel er, at gummidele altid skal udskiftes, når reservedelene omkring bliver det. Især med udstødning kommer der en del reklamationer, fordi gummidelene er for gamle og ikke er blevet skiftet sammen med resten af udstødningen.

Husk derfor at få skiftet alle gummidelene uanset hvor meget eller lidt af udstødningssystemet, der skal skiftes. Så lever hele systemet længere.






I forbindelse med klager eller tvist, henvises til ankenævnet for biler - www.bilklage.dk

Udviklet af seek4cars.net